Palmehuset i Botanisk Have - forår

Parkmuseerne er blevet Danmarks grønne kulturcentrum

Det går rigtig godt for de seks museer i Parkmuseumssamarbejdet midt i København. Allerede i 2019 stod de for hver 10. museumsbillet solgt i Danmark. Siden da er besøgstallene steget, så museerne opnåede tæt på 1,4 millioner besøgende i 2022.
Nyhed

Arbejdermuseet, Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg, SMK (Statens Museum for Kunst) og Statens Naturhistoriske Museum. De fleste af de seks museer er tilbage på besøgstal som før corona-nedlukninger, og flere af museerne har oven i købet formået at øge antallet af gæster.

Allerede i 2019 stod Parkmuseerne for tæt ved 10 pct. af alle solgte museumsbilletter i Danmark. Siden da er det samlede publikumsantal øget med 163.000 til i alt 1.386.000 besøgende i 2022.

- 2022 har været et rigtig godt år for Parkmuseerne. På trods af at året begyndte med corona-lukning og stor usikkerhed om, hvorvidt de internationale turister – og museumsgæster i det hele taget – ville komme tilbage på 2019-niveau, er vi endt med et rekordhøjt besøgstal. Det er en kæmpe glæde at mærke den store interesse og at se mennesker fra nær og fjern bruge museerne som mødested og som ramme om nysgerrig fordybelse – og det har også været en fornøjelse at se, hvordan salget af Parkmuseernes billet har været rekordhøjt op til jul, siger Parkmuseernes formand Mikkel Bogh.

Samarbejdet begyndte for at give både turister og københavnere et godt tilbud med en fælles billet til museerne, der ligger mellem tre meget smukke grønne områder midt i København – Kongens Have, Østre Anlæg og Botanisk Have. Det initiativ er lykkedes over al forventning, for flere af de seks museer har de senere år haft en stor fremgang i antallet af besøgende.

- En del af Parkmuseernes succes skyldes, at vi formår at levere store kulturelle oplevelser, og at vores seks museer supplerer hinandens indhold. Gæsterne kan opleve kronjuvelerne, meteorer og sjældne planter, kunst i verdensklasse, kongelig rigdom og stolt arbejderkultur. Publikum har taget rigtigt godt imod muligheden for at opleve de seks museer, som vi i dag må sige er blevet Danmarks grønne kulturcentrum, siger Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.

Et par af museerne har desuden haft held med at fokusere på børn og unge, som ellers har været svære at lokke på museum.

- I 2022 udgjorde børn og unge godt en tredjedel af Arbejdermuseets samlede antal besøgende. Vi har en årrække arbejdet strategisk med folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, og vi fokuserer en stor del af vores aktiviteter på en bred gruppe af det yngre museumspublikum. Parkmuseerne har meget at tilbyde børn og unge, og derfor finder stadig flere i den gruppe vej til vores enestående, grønne kulturområde, siger direktør på Arbejdermuseet, Søren Bak-Jensen.

En gruppe, som vokser hastigt, er lokale gæster fra Hovedstadsområdet, hvor mange benytter muligheden for at købe en fælles billet, som de benytter til to eller flere af museerne.

- Kongernes Samling, som Rosenborg hører under, har efter corona fokuseret på danskerne som den primære målgruppe. Dette har betydet ændrede måder at kommunikere på SoMe, ændret markedsføring og nye aktiviteter på Rosenborg, som har været med til at skabe fornyet interesse, fortæller Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Kongernes Samling.

Museernes besøgstal

Arbejdermuseet
2019: 115.994
2022: 117.636
Davids Samling
2019: 64.251
2022: 44.850
Den Hirschsprungske Samling
2019: 29.397
2022: 48.810
Rosenborg Slot (Kongernes Samling)
2019: 404.842
2022: 325.609
SMK – Statens Museum for Kunst
2019: 390.728
2022: 492.579
Statens Naturhistoriske Museum (Palmehuset og Øster Voldgade 5-7)
2019: 215.218
2022: 356.401

Museernes besøgstal

Arbejdermuseet
2019: 115.994
2022: 117.636

Davids Samling
2019: 64.251
2022: 44.850

Den Hirschsprungske Samling
2019: 29.397
2022: 48.810

Rosenborg Slot (Kongernes Samling)
2019: 404.842
2022: 325.609

SMK – Statens Museum for Kunst
2019: 390.728
2022: 492.579

Statens Naturhistoriske Museum 
(Palmehuset og Øster Voldgade 5-7)
2019: 215.218
2022: 356.401

Museernes besøgstal

Arbejdermuseet
2019: 115.994
2022: 117.636

Davids Samling
2019: 64.251
2022: 44.850

Den Hirschsprungske Samling
2019: 29.397
2022: 48.810

Rosenborg Slot (Kongernes Samling)
2019: 404.842
2022: 325.609

SMK – Statens Museum for Kunst
2019: 390.728
2022: 492.579

Statens Naturhistoriske Museum 
(Palmehuset og Øster Voldgade 5-7)
2019: 215.218
2022: 356.401