Fiskeatlas
Fiskeatlasset begyndte tilbage i 2006 den nationale kortlægning af de danske fisk. Fra 2006-2009 var fokus på ferskvandsfiskene, og siden 2009 har kortlægningen af saltvandsfiskene haft førsteprioritet.
Vi indsamler fortsat data om fiskeforekomster i alle vore vande, både saltvand og ferskvand – og vi har brug for din hjælp.
Kontakt Fiskeatlas
Projektet er et samarbejde mellem DTU Aqua, Krog Consult og Statens Naturhistoriske Museum. Sekretariatet er placeret på det gamle Zoologisk Museum i København.
Projektet er finansieret af Aage V. Jensens Fond og Velux Fonden.
Sådan deltager du
Alle kan indsamle oplysninger om fiskenes udbredelse, og du kan hjælpe os på flere måder. Du kan f.eks. ringe, hvis du står med fisken i hånden og har brug for hjælp med at artsbestemmelse den. Du kan også sende en besked til nummeret eller sende fangstoplysningerne på vores mail.
Det skal vi vide:
- Art – kan udelades, hvis du sender fisken eller et foto
- Sted – hvor blev fisken fanget eller observeret
- Dato og tidspunkt for fangsten eller observationen
- Metode – hvordan blev fisken fanget eller observeret
- Dokumentation – indsend gerne foto eller selve fisken. Dokumentation er ikke obligatorisk, men mange fiskearter er svære at artsbestemme, selv for eksperter.
- Kontaktoplysninger – navn, adresse, telefonnummer og mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis vi har spørgsmål til fangsten. Oplysningerne er som fortrolige og bliver ikke videregivet.
Indsamlede fisk (frosne eller evt. i sprit) kan enten sendes til det gamle Zoologisk Museum i København eller vil blive afhentet af en af projektets medarbejdere. Sekretariatets medarbejdere bør kontaktes inden afsendelse, så det sikres, at fisken ikke ender i posten eksempelvis over weekenden.
Har du lyst til at deltage med større mængder af oplysninger, beder vi dig kontakte sekretariatet først, så vi sammen kan finde frem til den mest praktiske måde.
Til dette kan du downloade et skema (excel), som du kan udfylde i hånden eller på computeren og sende til os på mail.
Mere om Danmarks Fiskeatlas
Udbredelsen af de danske saltvandsfisk skal kortlægges i perioden 2009-2019. Alle kan deltage, og både nye og gamle oplysninger har interesse.
Formålet med atlasprojektet er at skabe et detaljeret kendskab til udbredelsen af de danske saltvandsfisk. Meget tyder på, at klimaet bliver varmere i fremtiden, og for at kunne vurdere eventuelle ændringer i vores fiskebestande, er det vigtigt at have en solid viden om tilstanden i disse år. Kortlægningen vil desuden være et vigtigt redskab til at holde øje med status for de introducerede og potentielt invasive arter.
Kortlægningen omfatter alle fiskearter, der fanges inden for det danske søterritorium (se kortet). Både de helt almindelige som sild og torsk, de sjældne gæster som f.eks. sværdfisk samt de ferskvandsfisk, der ofte trækker ud i havet fra åer og søer.
I forbindelse med projektet vil der blive indsamlet en mængde fisk til forskellige undersøgelser. Mange af disse vil blive konserveret og gemt i Zoologisk Museums videnskabelige fiskesamling, hvor de sammen med den tilknyttede vævsbank vil stå til rådighed til forskere fra hele verden i de næste hundredvis af år.
Projektet munder ud i en omfattende bog om Danmarks saltvandsfisk i stil med den om ferskvandsfiskene, der udkom i 2012.
Danske ferskvandsfisk
Kortlægningen af ferskvandsfiskenes udbredelse begyndte i 2006, og fangster af ferskvandsfisk registreres fortsat i Atlasdatabasen, så den hele tiden er up-to-date. I 2012 udkom bogen 'Atlas over danske ferskvandsfisk', der er et stort værk på 700 sider med oplysninger om systematik, kendetegn, biologi, forvaltning og udnyttelse.
I forbindelse med arbejdet med 'Atlas over danske saltvandsfisk' har der primært været fokus på at kortlægge fisk (også ferskvandsfisk) i havet. Fiskeatlassets intension er dog at gøre kortlægningen af både fersk- og saltvandsfisk permanent, så vi modtager meget gerne stadig rapporter om fangster af fisk i ferskvand – både de almindelige og de sjældne arter.
Danske saltvandsfisk
Den tilgængelige viden om vores saltvandsfisks forekomst og udbredelse har længe været mangelfuld, og det gælder i særlig grad for det flertal af arter, som ikke er genstand for et kommercielt fiskeri. Oplysningerne i de talrige opslagsværker om fisk og fiskeri er ofte af anekdotisk karakter og/eller beroende på forældede oplysninger. Der er således et stort behov for at få denne viden opdateret og kvalificeret. Dette har Fiskeatlasset arbejdet på siden 2009.
De danske farvande omfatter et stort antal levesteder, lige fra de dybhavslignende dele af Skagerrak til den næsten ferske indre Østersø. Den danske saltvandsfiskefauna er tilpasset denne store variation og består derfor af mange arter (ca. 200 saltvandsfisk og hertil en række ferskvandsfisk).
I forbindelse med Fiskeatlassets kortlægning har det vist sig, at en del arter, som man tidligere har regnet som danske, ikke var kendt herfra alligevel. Det gælder f.eks. arter som toplettet dobbeltsuger, hammerhaj, fyllas rokke og uplettet nøgentobis. Til gengæld er adskillige nye arter føjet til listen over danske fisk i løbet af den periode, Fiskeatlasset har eksisteret, og i de fleste tilfælde er det Fiskeatlasset, der har stået bag oplysningerne om de nye arter. Det gælder f.eks. arter som storplettet rokke, småplettet rokke, sortmundet kutling, sølvlaks og sort havtaske.
Fiskeatlasset vil fortsætte kortlægningen fremover, så kendskabet til fiskenes udbredelse hele tiden er up-to-date. Vi modtager derfor gerne henvendelser om alle fund/fangster af fisk, som kunne tænkes at have interesse for forskere og/eller den brede befolkning.
Artstekster
Artslisten omfatter de 206 fiskearter, der behandles separat i det kommende 'Atlas over danske saltvandsfisk'. Ved at klikke på navnene kan du se artsteksterne som pdf-filer. Hver tekst omfatter oplysninger om systematisk, kendetegn, udbredelse, biologi, forvaltning og udnyttelse. Har du kommentarer/rettelser, hører vi gerne fra dig, så vi kan opdatere teksterne.
- Aftrækkerfisk (almindelig aftrækkerfisk), Balistes capriscus
- Akarnanisk blankesten, Pagellus acarne
- Almindelig havrude, Spondyliosoma cantharus
- Almindelig sortfisk, Centrolophus niger
- Almindelig sugefisk, Remora remora
- Almindelig søhest, Hippocampus guttulatus
- Almindelig tangnål, Syngnathus typhle
- Almindelig ulk, Myoxocephalus scorpius
- Ansjos, Engraulis encrasicolus
- Atlantisk trommefisk, Micropogonias undulatus
- Belugastør, Huso huso
- Berggylte, Labrus bergylta
- Blå havkat, Anarhichas denticulatus
- Blåhaj, Prionace glauca
- Blåhvilling (sortmund), Micromesistius poutassou
- Blåkæft, Helicolenus dactylopterus
- Brisling, Sprattus sprattus
- Brosme, Brosme brosme
- Brugde, Cetorhinus maximus
- Buskhoved, Chirolophis ascanii
- Byrkelange, Molva dypterygia
- Diamantstør, Acipenser gueldenstaedtii
- Dværgkutling, Lebetus guilleti
- Dværgskade, Dipturus batis
- Dværgulk, Micrenophrys lilljeborgii
- Engelsk sortfisk, Schedophilus medusophagus
- Europæisk stør, Acipenser sturio
- Femtrådet havkvabbe, Ciliata mustela
- Finnebræmmet ringbug, Liparis liparis
- Firtrådet havkvabbe, Enchelyopus cimbrius
- Fjæsing (almindelig fjæsing), Trachinus draco
- Flodlampret, Lampetra fluviatilis
- Flyvefisk (almindelig flyvefisk), Cheilopogon heterurus
- Fregatmakrel (bredskællet fregatmakrel), Auxis rochei
- Fyllas rokke, Rajella fyllae
- Gaffelmakrel, Trachinotus ovatus
- Geddetryne, Nesiarchus nasutus
- Glansfisk, Lampris guttatus
- Glashvarre, Lepidorhombus whiffiagonis
- Glaskutling, Aphia minuta
- Glastunge, Buglossidium luteum
- Glyse, Trisopterus minutus
- Grønlandshaj, Somniosus microcephalus
- Grå knurhane, Eutrigla gurnardus
- Gråhaj, Galeorhinus galeus
- Guldbrasen, Sparus aurata
- Guldlaks, Argentina silus
- Guldmulte, Chelon auratus
- Gøgerokke, Leucoraja fullonica
- Havbars, Dicentrarchus labrax
- Havbrasen, Brama brama
- Havengel, Squatina squatina
- Havgalt, Capros aper
- Havkarusse, Ctenolabrus rupestris
- Havkat (almindelig/stribet havkat), Anarhichas lupus
- Havlampret, Petromyzon marinus
- Havmus, Chimaera monstrosa
- Havtaske, Lophius piscatorius
- Havtobis, Ammodytes marinus
- Havål, Conger conger
- Helleflynder, Hippoglossus hippoglossus
- Helt (og snæbel), Coregonus maraena
- Hestemakrel, Trachurus trachurus
- Hornfisk, Belone belone
- Hvidrokke, Rajella lintea
- Hvilling, Merlangius merlangus
- Håising, Hippoglossoides platessoides
- Hårhvarre, Zeugopterus punctatus
- Ising, Limanda limanda
- Jeffreys' kutling, Buenia jeffreysii
- Junkergylte, Coris julis
- Klumpfisk, Mola mola
- Kort lakstobis, Magnisudis atlantica
- Kortfinnet fløjfisk, Callionymus reticulatus
- Kortsnudet søhest, Hippocampus hippocampus
- Krumsnudet næbsnog, Nerophis lumbriciformis
- Krystalkutling, Crystallogobius linearis
- Krøyers prikfisk, Notoscopelus kroyeri
- Kuller, Melanogrammus aeglefinus
- Kulmule, Merluccius merluccius
- Kysttobis, Ammodytes tobianus
- Laks, Salmo salar
- Laksesild (Müllers laksesild), Maurolicus muelleri
- Lange, Molva molva
- Langhalet sneppeål, Nemichthys scolopaceus
- Langpigget knurhane, Trigla lyra
- Langtornet ulk, Taurulus bubalis
- Leopardkutling, Thorogobius ephippiatus
- Lerkutling, Pomatoschistus microps
- Lille fjæsing, Echiichthys vipera
- Lille rødfisk, Sebastes viviparus
- Lille tangnål, Syngnathus rostellatus
- Lubbe (lyssej), Pollachius pollachius
- Majsild, Alosa alosa
- Makrel, Scomber scombrus
- Makrelgedde, Scomberesox saurus
- Marmoreret elrokke, Torpedo marmorata
- Marokkansk havrude, Dentex maroccanus
- Murrays knurulk, Triglops murrayi
- Nipigget hundestejle, Pungitius pungitius
- Nordisk beryx, Beryx decadactylus
- Norsk kutling, Pomatoschistus norvegicus
- Nøgentobis, Gymnammodytes semisquamatus
- Okseøjefisk, Boops boops
- Olfers' sølvøkse, Argyropelecus olfersii
- Panserulk, Agonus cataphractus
- Pighaj, Squalus acanthias
- Pighvarre, Scophthalmus maximus
- Pigrokke (europæisk pigrokke), Dasyatis pastinaca
- Pletrokke, Leucoraja naevus
- Plettet fløjfisk, Callionymus maculatus
- Plettet langebarn, Leptoclinus maculatus
- Plettet tobiskonge, Hyperoplus lanceolatus
- Plovjernsrokke, Dipturus oxyrinchus
- Pukkellaks, Oncorhynchus gorbuscha
- Regnbueørred, Oncorhynchus mykiss
- Ringhaj, Galeus melastomus
- Rygstribet pelamide, Sarda sarda
- Rævehaj, Alopias vulpinus
- Rød blankesten, Pagellus erythrinus
- Rød knurhane, Chelidonichthys lucerna
- Rødnæb/blåstak, Labrus mixtus
- Rødspætte, Pleuronectes platessa
- Rødtunge, Microstomus kitt
- Sandkutling, Pomatoschistus minutus
- Sanktpetersfisk, Zeus faber
- Sardin, Sardina pilchardus
- Sars' porebrosme, Lycenchelys sarsii
- Savgylte, Symphodus melops
- Sej (mørksej), Pollachius virens
- Seksgællet haj, Hexanchus griseus
- Sibirisk stør, Acipenser baerii
- Sild, Clupea harengus
- Sildehaj, Lamna nasus
- Sildekonge, Regalecus glesne
- Skolæst (almindelig skolæst), Coryphaenoides rupestris
- Skrubbe, Platichthys flesus
- Skægtorsk, Trisopterus luscus
- Skælbrosme, Phycis blennoides
- Skærising, Glyptocephalus cynoglossus
- Slankhalet prikfisk, Myctophum punctatum
- Slethvarre, Scophthalmus rhombus
- Slimål, Myxine glutinosa
- Smelt, Osmerus eperlanus
- Småhvarre, Zeugopterus norvegicus
- Småmundet gylte, Centrolabrus exoletus
- Småplettet rokke, Raja brachyura
- Småplettet rødhaj, Scyliorhinus canicula
- Småskællet skolæst, Malacocephalus laevis
- Sneppefisk (almindelig sneppefisk), Macroramphosus scolopax
- Snippe, Entelurus aequoreus
- Sort elrokke, Tetronarce nobiliana
- Sort havtaske, Lophius budegassa
- Sorthaj, Etmopterus spinax
- Sorthale, Diplodus sargus
- Sortkutling, Gobius niger
- Sortmundet kutling, Neogobius melanostomus
- Sortvels, Raniceps raninus
- Sperling, Trisopterus esmarkii
- Spidshalet kutling, Lesueurigobius friesii
- Spidshalet langebarn, Lumpenus lampretaeformis
- Spidstandet blankesten, Pagellus bogaraveo
- Spættet kutling, Pomatoschistus pictus
- Stavsild, Alosa fallax
- Stenbider, Cyclopterus lumpus
- Stjernehaj, Mustelus asterias
- Stjernestør, Acipenser stellatus
- Stor næbsnog, Nerophis ophidion
- Stor rødfisk, Sebastes norvegicus
- Stor tangnål, Syngnathus acus
- Storplettet rokke, Raja montagui
- Storskade, Dipturus intermedius
- Stribefisk, Atherina presbyter
- Stribet fløjfisk, Callionymus lyra
- Stribet havrude, Sarpa salpa
- Stribet mulle, Mullus surmuletus
- Strømsild, Argentina sphyraena
- Sværdfisk, Xiphias gladius
- Særfinnet ringbug, Liparis montagui
- Sølvlaks, Oncorhynchus kisutch
- Sølvtorsk (nordlig sølvtorsk), Gadiculus thori
- Sømrokke, Raja clavata
- Tangsnarre, Spinachia spinachia
- Tangspræl, Pholis gunnellus
- Thunnin, Euthynnus alletteratus
- Toplettet kutling, Gobiusculus flavescens
- Torsk, Gadus morhua
- Trekanthaj (almindelig trekanthaj), Oxynotus centrina
- Trepigget hundestejle, Gasterosteus aculeatus
- Tretrådet havkvabbe, Gaidropsarus vulgaris
- Tun (atlantisk tun), Thunnus thynnus
- Tunge (søtunge), Solea solea
- Tungehvarre, Arnoglossus laterna
- Tværstribet knurhane, Chelidonichthys cuculus
- Tyklæbet multe, Chelon labrosus
- Tyndlæbet multe, Chelon ramada
- Tærbe, Amblyraja radiata
- Ulkekutling, Lebetus scorpioides
- Vestatlantisk stør, Acipenser oxyrinchus
- Vragfisk, Polyprion americanus
- Vågmær, Trachipterus arcticus
- Ørnerokke, Myliobatis aquila
- Ørred, Salmo trutta
- Ål, Anguilla anguilla
- Ålebrosme (Almindelig ålebrosme), Lycodes gracilis
- Ålekvabbe, Zoarces viviparus