Ringmærkningen
Hvis du finder en ringmærket fugl og sender oplysningerne til os, hjælper du museet med at indsamle vigtig viden om fuglens trækruter, levealder og dødsårsag. Det kræver intet bestemt kendskab til naturen at observere, finde og genmelde ringmærkede fugle.
Vi kan bruge oplysningerne fra fugleringen uanset, om fuglen er levende, død, skadet eller syg. Er fuglen død, modtager vi gerne hele fuglen hvis muligt. Er fuglen levende, kan du blot aflæse fugleringen og sende oplysningerne til os. Så er du med til at passe på de danske fugle.
Størsteparten af ringmærkningen udføres af knap 200 frivillige og engagerede ringmærkere, men der er også flere danske og udenlandske forskere iblandt. Mange ringmærkere er organiseret i lokale ringmærkergrupper, og ringmærkerne har deres egen forening.
Kontakt Ringmærkningsadministrationen
Ringmærkningsadministrationen samarbejder med Miljøstyrelsen og EURING (The European Union for Bird Ringing).
Hvorfor ringmærker vi?
En let metalring med et løbenummer og en adresse omkring en fugls ben kan på en pålidelig og harmløs måde frembringe værdifulde informationer om fuglenes biologi. Hvert eneste genfund af en ringmærket fugl giver viden om fugles trækruter, levealder og dødsårsager.
Træk og flytninger
Hvordan trækker fugle, ad hvilke ruter, og hvor er deres overvintringsområder? Trækker de danske sangfugle f.eks. gennem det vestlige eller det østlige Europa, hvor krydser de Sahara, og hvor i Afrika overvintrer de?
Ringmærkningen anvendes også til at afsløre, hvordan fuglebestande spreder sig og koloniserer nye områder. Uden viden om de danske ynglefugles trækruter og vinterkvarterer ved vi ikke, om eventuelle ændringer i bestandene skyldes ændrede forhold i Danmark, langs trækruten eller i vinterkvarteret. Denne viden er en forudsætning for, at vi kan passe på de danske fugle.
Bestandsdynamik
Fangst og genfangst af fugle giver viden om fuglebestandes frem- eller tilbagegange. Svingninger i bestande kan skyldes ud- eller indvandring af individer, ændringer i ungeproduktionen eller forandringer i overlevelsesraten hos ungfuglene eller blandt gamle fugle. Ringmærkningen hjælper til med at finde årsagen. Den viden bruges f.eks. i forvaltningsplaner for truede ynglefugle eller for arter af særlig international betydning.
Individuel adfærd
Ringmærkning med farvede ringe bruges til at følge enkelte individer. På den måde får vi viden om den enkelte fugls valg af yngleterritorium, hvordan den agerer i forhold til naboer, valg af partner og sygdomsbelastning. Vi kan også se rastelokaliteter under trækket ved at undersøge de enkelte individers opholdstid, og hvor meget de tager på i vægt for at kunne klare trækket over store afstande.
Ringmærkningen har kun værdi, hvis de ringmærkede fugle opfører sig naturligt. Mange studier har vist, at fugle ringmærket i yngletiden hurtigt vender tilbage til æggene eller fortsætter fodring af redeunger. Trækfugle, ringmærket under trækket, fortsætter efterfølgende med at flyve tusinder af kilometer til yngleområderne eller vinterkvartererne – år efter år.
