Glasloft i Palmehuset

Regnskovsforløb i Palmehuset

I gymnasieforløbet møder de studerende kernestof fra biologi hands-on i regnskoven i Botanisk Have. Vi kommer bredt omkring i både biodiversitet, evolutionsbiologi og økologi.

Botanisk Have rummer Danmarks største samling af levende planter. Samlingen tæller mere end 10.000 forskellige arter fra hele verden, alt fra kødædende planter, orkidéer, kaktus, tropiske nytteplanter som daddelpalme og kaffetræ, til hundredevis af vilde danske planter og træer.
Der dyrkes både i væksthuse og på friland, hvor der er vidt forskellige betingelser i forhold til lys, temperatur, fugtighed, næringsforhold med videre. Samlingerne i Botanisk Have repræsenterer en stor mangfoldighed, både i forhold til geografi (f.eks. Madagaskar-samlingen), biologi (f.eks. kødædende planter), økologi (f.eks. mosen, steppebede), klima (f.eks. Palmehuset, Sukkulenthuset) og systematik (f.eks. Orkidé-samlingen og Sorbus-samlingen).

I forløbet zoomer vi ind på regnskoven, dens økologi og de mange særlige tilpasninger.
Vi kan sammensætte jeres forløb med de emner I ønsker at inkludere.

Information
  • Fag: Forløbet er målrettet biologi særligt biodiversitet, evolutionsbiologi og økologi
  • Målgrupper: Gymnasier og hf, differentiering ift. niveau
  • Deltagerantal: max 30 personer (inkl. lærer(e)) pr. underviser. Vi kan køre flere hold ad gangen.
  • Varighed: 1,5 time
  • Udbydes: 25. oktober-20. december 2024, tirsdage-fredage kl. 15.30