Fortidens Fingeraftryk
I Fortidens Fingeraftryk artsbestemmer gymnasieelever originalt, arkæologisk materiale med forskningsmetoder inden for proteinkemi. I det tværfaglige laboratorieforløb kommer eleverne gennem et besøg på Statens Naturhistoriske Museum helt tæt på forskningen og forskerne på Københavns Universitet.
Eleverne arbejder det meste af dagen praktisk i laboratoriet med flere metoder til artsbestemmelse. Resultaterne bruges af universitetets forskere og udgives i videnskabelige tidsskrifter. Gymnasiet er selv med til at give ny viden om livet i middelalderbyerne tilbage til de lokale museer, som bidrager med det arkæologiske materiale.
Forløbet henvender sig primært til fagene biologi, bioteknologi, kemi, historie, fysik, idehistorie og samfundsfag men andre fag med interesse for emnet er velkomne. Vi tilpasser undervisningen til elevernes faglige viden og kompetencer.
Kontakt Fortidens Fingeraftryk
Projektet er et samarbejde mellem Københavns Museum, Odense Bys Museer, Sydvestjyske Museer, University of Cambridge, University of York, Syddansk Universitet, Globe Instituttet og Statens Naturhistoriske Museum. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Fortidens Fingeraftryk arbejder tæt sammen med et panel af gymnasielærere, som indgår i udviklingen af projektet. Kontakt os, hvis du selv er gymnasielærer og vil deltage i udviklingen af forløbet.
Praktisk information
Adresse: Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K.
Tid: 09.00 – 15.00.
Mødested: I gården foran museets hovedindgang (ved den store meteorit).
Parkering: Det er ikke muligt at parkere i området. Nørreport St. ligger i gå-afstand fra museet, og vi anbefaler at benytte offentligt transport.
Forplejning: I museets åbningstid er det muligt at købe mad og drikke i museumscaféen.
Fag: Biologi, bioteknologi, kemi, historie, dansk, fysik og samfundsfag.
Antal elever: Op til 32 elever. Flere klasser kan tilmeldes samme dag, dog maks. 32 elever i alt.
Pris: Det koster 125 kr. pr. gymnasieelev at deltage i Fortidens Fingeraftryk, og det er gratis for lærere. Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves det fulde beløb for det antal elever, der er angivet ved tilmelding.
Betaling: Ved tilmelding angives skolens EAN eller CVR-nr. Efter besøget sender vi en elektronisk faktura. Skulle deltagerantallet på dagen have ændret sig i forhold til det angivne ved tilmelding, bedes du som lærer fortælle os det i en mail til NextGenLab@snm.ku.dk senest syv dage efter besøget.
Afbud: Mindst 24 timer før på mail til NextGenLab@snm.ku.dk.
Indhold i undervisningen
I løbet af undervisningsdagen arbejder eleverne med to forskellige metoder til artsbestemmelse - morfologisk analyse og moderne proteinanalyse af de arkæologiske materialer.
Den morfologiske analyse kan både omhandle knolge eller læder. Når eleverne håndterer knoglemateriale undersøger de knoglens morfologiske form som en del af artsbestemmelsen. Elevernes morfologiske analyse af læder tager udgangspunkt i, at hver art har et unikt mønster i huden. Mønsteret er udgjort af hårsækkenes huller. Hårhulsmønsteret giver derved et fingeraftryk for hver art.
Proteinanalysen bygger på en metode kaldet Zooarchaeology by Mass Spectrometry (ZooMS). Her oprenses kollagen-peptider fra det arkæologiske materiale, og via massespektrometri giver peptidsammensætningen et unikt fingeraftryk for artens kollagenvariant. Når dette fingeraftryk sammenholdes med en database, kan arten identificeres.
Eleverne blive introduceret til alt teoretisk og praktisk viden for at kunne arbejde med analyserne i løbet af dagen. Der stilles ikke krav til ekstraordinær forberedelse inden besøg, eller til medbringelse af særlige materialer.
We need your consent
You need to accept functional cookies to watch Vimeo videos