Livets træ

LIVETS TRÆ - byg fylogenier i jagten på ny medicin

Malariaparasitten inficerer årligt millioner af mennesker og har i flere lande udviklet resistens overfor eksisterende medicin. Derfor leder forskerne nu efter nye stoffer blandt kendte medicinplanter. Med online værktøjet LIVETS TRÆ kan elever analysere DNA fra kinabark-træet og dets slægtninge, bygge fylogenier og diskutere, hvor man bør lede efter ny medicin.

Gå i forskernes fodspor og byg fylogenier ud fra ægte DNA-sekvenser
Udforsk planternes morfologi, og se film om forskernes arbejde i felten
Sammenlign, analysér og diskutér jeres resultater.

Materialet er målrettet Biologi og Biotek på STX, HF og HTX.

Kontakt

Du kan kontakte skoletjenesten på denne formular.

Har du tekniske spørgsmål, så kontakt Mediafarm på contact@mediafarm.dk eller på 32 13 46 09

Her på hjemmesiden finder du
  • Et interaktivt online værktøj til at bygge fylogenier
  • Dokumentarfilm – der fortæller om forskernes arbejde
  • Lærervejledning og ekstra materialer til brug i undervisningen
  • Artikler om forskningen og links til projektets hjemmeside
Tak til...

LIVETS TRÆ er støttet af Lundbeck fonden, Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet.

Information til læreren

Her på siden tilføjes løbende nye materialer til din undervisning. Du vil snart kunne hente; data-pakke med alle DNA-sekvenser i et format der kan bruges i MEGA, en PDF med en oversigt over alle DNA-sekvenser, en PDF med relevant baggrundsviden samt en PDF med forslag til variation i undervisningen.

Tekniske anbefalinger

Værktøjet fungerer optimalt i Google Chrome og Mozilla Firefox i fuldskærmsvisning. Du vælger fuldskærmsvisning på den første side når værktøjet åbnes.

Oplever du problemer med afspilning af filmene, så prøv med en anden browser da der kan være forskel.

Når du har bygget din fylogeni kan den eksporteres som PDF. Bemærk at PDF'en evt. blokeres af 'pop-up-blocker' - hold øje med et lille rødt ikon i browserens adresse-linje.

Artikler

Her kan du hente en artikel fra Aktuel Naturvidenskab, der beskriver projektet og de foreløbige resultater, samt to artikler, der fortæller mere om de fylogenetiske metoder som forskerne på Statens Naturhistoriske Museum, anvender i jagten på nye medicinplanter.

Information om forskningen

Jagten på kinabark mod malaria

Kinabark til behandling af malaria har nok reddet flere menneskeliv end noget andet lægemiddel i menneskehedens historie. Men fandt det 19. århundredes plantejægerne nogensinde den bedste kinabark? Professor Nina Rønsted vil bruge planternes evolutionshistorie til at genfortælle kinabarkens historie.

Kinabarkens historie

Kinabarken blev opdaget i det 17. århundrede af katolske munke i Peru, der hørte om kinabarkens evne til at kurere tropefeber fra lokale indianere i Ecuador. Gennem næsten 150 år lykkedes det indianerne og de katolske munke at bevare monopolet og hemmeligheden om hvorfra barken kom.

Jagten på kinabarken

For at sikre forsyningerne sendte det britiske imperium i midten af det 19. århundrede plantejægere ud for at samle frø til etablering af plantager på Sri Lanka. Men kinabark træerne voksede på vanskeligt tilgængelige stejle sider af Andesbjergene og ingen vidste hvilke træer der var de bedste. Hollænderne fik fat i nogle mere produktive frø til deres plantager på Java og overtog hurtigt verdensmarkedet. Indholdet af kinin varierer fra art til art og fra bjergside til bjergside. Fandt plantejægrne mon nogensinde den bedste bark?

Planternes evolutionshistorie som genvej til nye lægemidler

Planter er en af de vigtigste kilder til nye lægemidler, men hvordan finder vi de bedste planter?

Gennem evolutionen har planterne udviklet højt specialiserede forsvarsstoffer mod planteædere og sygdomme. Nogle af disse biologisk akive forsvarsstoffer kan bruges som lægemidler. Professor Nina Rønsted vil bruge historien om kinabarken til at undersøge om man kan bruge viden om planternes slægtskab til at forudsige planternes indholdsstoffer og lægemiddel potentiale