De nordiske naturhistoriske museer har indsamlet planter, svampe, dyr, mineraler og fossiler i over 400 år. Den viden, der er indeholdt i disse samlinger, giver mulighed for at forstå historiske biologiske begivenheder, og nutidens globale udfordringer med biodiversitets- og klimakrise, så vi får et bedre grundlag for at afbøde fremtidige ændringer i biodiversitet og klima.
De nordiske lande deler på mange områder økologiske og geografiske ligheder, herunder store land- og havområder, omfattende naturreservater, rige - men følsomme – miljøer, og den unikke nordiske biodiversitet med de mange arter, som er helt unikke for det nordiske område. Derfor er samarbejde på tværs af de nordiske lande vigtig for at kunne levere data til træffe videnbaserede beslutninger.
Mødet i Stockholm handlede også om udfordringer og bekymringer, blandt andet med utilstrækkelige opbevaringsfaciliteter til samlinger og stramme budgetter, som begrænser mulighederne for at drage fordel af samlingerne.
Et andet emne var digitalisering af samlingerne og den data, som er knyttet til disse. Her er målet at give bedre digital adgang, så vi kan realisere det fulde potentiale for videnskab og samfund.
Udviklingen af avanceret AI-forstærket digitalisering af samlingerne vil reducere behovet for fysisk adgang og muliggøre mere sikker bevaring for fremtiden til lavere omkostninger, men det kræver investeringer. Hvis disse udfordringer bliver løst, vil udbredelsen af viden baseret på de store nordiske samlinger kunne give samfundet fuld nytte af deres potentiale, så vi kan imødekomme globale biodiversitetsbehov. Her har den britiske regering inspireret ved at bevilge 185 millioner euro til digitalisering af landets store naturhistoriske samlinger.
