Neandertaleren og denisovaen - credit Tom Björklund

Neandertaleren og denisovaen

Da vores forfædre spredte sig ud af Afrika, stødte de på to andre menneskearter: neandertaleren og denisovaen. Hvad fortæller den nyeste forskning om disse nære slægtninge? Og hvilken betydning har det for vores sundhed, at vi bærer rundt på nogle af deres gener? To førende forskere tager os på en rejse i vores eget familietræ, der bl.a. bringer os til Sibirien og Det Tibetanske Højland.

Foredrag med Vin & Videnskab
ONSDAG 26.02.2025 KL. 19.00–21.15

Neandertalerne lever videre i os. I gennemsnit stammer ca. 2% af vores arvemasse direkte fra neandertalerne. Det afslører, at vores forfædre fik børn med dem. Den erkendelse er baseret på en epokegøende metode udviklet af den førende neandertalerforsker og genetiker Laurits Skov, som gør det muligt at spore neandertalernes DNA i vores eget genom. 

Hans forskning i neandertalernes DNA har ført til en række videnskabelige gennembrud, der er blevet publiceret i prominente tidsskrifter såsom Nature og Science. I dette foredrag vil Laurits Skov dele de mest spændende af dem. Vi skal bl.a. høre om, hvordan vores eget neandertaler-DNA påvirker vores helbred i dag, hvad den første undersøgelse af DNA'et fra et helt neandertalersamfund viste og overraskende nyt om, hvor lang tid vi levede side om side med neandertalerne. 

Det var ikke kun neandertalere, vores forfædre stødte på, som de spredte sig ud af Afrika. I det østlige Asien mødte de denisovaerne. Denne art, der blot blev opdaget for lidt over et årti siden, var indtil for nyligt kun kendt fra en enkelt lokalitet i Altaibjergene i Sibirien. 

Hvem var disse mystiske mennesker? Hvad levede de af? Og hvordan interagerede de med vores egen art? Den prisvindende palæoantropolog Frido Welker har spillet en central rolle i seneste kapitel af opklaringen af disse spørgsmål. Han vil tage os med til en hule i Det Tibetanske Højland, hvor en buddhistisk munk tilfældigvis fandt en kæbe, som viste sig at stamme fra en denisova. Det satte gang i en større, danskledet undersøgelse af kæben og andre fund fra hulen vha. de nyeste metoder til analyse af forhistorisk DNA og forhistoriske proteiner. Studiet, som blev publiceret i Nature i 2024, kastede helt nyt lys over denisovaernes liv. 

Inkluderet i prisen
Til arrangementet serveres et glas vin.
Sprog
Frido Welkers foredrag vil være på engelsk, Laurits Skovs på dansk.
Dato
26.02.2025 kl. 19.00 – 21.15.
Adresse
Chr. Hansen Auditoriet, Bartholinsgade 4A, 1356 København K