Fremtidens lægevidenskab

Foredrag med Vin & Videnskab
ONSDAG 30.04.2025 kl. 19.00–21.15

For mange er vinteren ensbetydende med influenza og andre luftvejsinfektioner. Det skal høre fortiden til, hvis det står til professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen. Han har netop været med til at afdække, hvordan immunforsvaret fungerer under den slags infektioner. Den viden kan omsættes til en ny metode til forebyggelse af luftvejsinfektioner, så risikoen for pandemier af fx influenza-, RSV- og coronavirusser i højere grad kan forhindres. Metoden fungerer ved at give et sprøjt i næsen med en særlig næsespray, der fører til en ophobning af beskyttende T-celler i slimhinden, hvor infektioner ofte starter. På den måde kan man stoppe sygdommen i opløbet. Det er et paradigmeskifte i forhold til, hvordan man normalt tænker på virusbekæmpelse. 

Mange af os er blevet vaccineret mod COVID-19 med en RNA-vaccine. Den teknologi kan blive et af de helt store gennembrud inden for forebyggelsen og behandlingen af en lang række sygdomme. Videnskaben bag er yderst kompleks, men princippet er enkelt: Man leverer et stykke RNA, en lille bid genetisk kode, pakket ind i nanopartikler, der "uddanner" vores immunsystem i at reagere effektivt over for virusser. RNA- og nanopartikelforsker Mette Galsgaard Malle arbejder på helt nye idéer til at forbedre RNA-vaccine-teknologien. Hun vil gøre os klogere på teknologien og fremtidsperspektiverne.   

Tænk hvis man kunne finde et våben i naturen, der målrettet kunne angribe skadelige bakterier. Det er netop, hvad seniorforsker og bioinformatiker Bent Petersen søger efter – i både regnskoven og i laboratoriet. Han beskæftiger sig med såkaldte bakteriofager, hvis navn betyder "bakteriedræber". Bakteriofager er en type virus, der inficerer og ødelægger bakterier. De første forsøg med at udnytte bakteriofager i behandlingsmæssige sammenhænge har været yderst lovende. Bakteriofager har potentialet til at revolutionere behandlingen af infektioner og bekæmpelsen af antibiotikaresistente bakterier. 

Op mod de olympiske lege i Paris i 2024 kunne man i medierne læse beretninger om en eksplosion i antallet af indførte tilfælde af dengue med frygt for videre spredning under legene. Den myggebårne virussygdom er i stærk stigning; 2024 markerede således det værste dengueår nogensinde med over 14 millioner globale tilfælde og adskillige tusinde dødsfald. Dengue er mest kendt som en tropesygdom, men med de globale klimaændringer er der en reel risiko for, at den også kan blive et stort problem i tempererede områder, herunder Europa. Lektor og dengueforsker Karin Schiøler skal introducere os for den alvorlige sygdom, og hvad vi kan gøre for at beskytte os imod den.