Mikroorganismer - sidste nyt fra forskningsfronten

Foredrag med Vin & Videnskab
ONSDAG 14.05.2025 kl. 19.00–21.15

I snart et århundrede har bakterier og andre mikroorganismer været vores vigtigste kilde til de antibiotika, som vi bruger mod infektionssygdomme. Nu er forskernes forståelse af, hvorfor bakterierne rent faktisk producerer antibiotikum, ved at ændre sig. Tidligere troede man, at det udelukkende var for at bekæmpe hinanden, men det viser sig, at stofferne tjener en lang række andre vigtige funktioner. Professor og centerleder Lone Gram vil fortælle om den nyeste viden inden for feltet, og hvordan den kan hjæpe os til af finde nye antibiotika. 

Antibiotikaresistens, altså det at sygdomsfremkaldende bakterier bliver modstandsdygtige overfor antibiotika, er et hastigt voksende problem verden over. At finde en løsning på det problem er en af de vigtigste opgaver, som lægevidenskaben står over for i disse år. Den opgave har en forskningsgruppe fra Aarhus Universitet med professor Ditlev E. Brodersen i spidsen påtaget sig. I et stort, nytænkende forskningsprojekt skal de undersøge, om det er muligt at vende bakteriers naturlige immunsystemer imod dem selv som led i fremtidens antibiotikabehandling. 

Vi har i de seneste år hørt meget om betydningen af vores eget mikrobiom, bl.a. mikroorganismerne i vores fordøjelsessystem. Men planter har også et komplekst mikrobiom, som man i højere og højere grad finder ud af, spiller en kæmpe rolle for dem. Fx kan bakterier og svampe være essentielle for afgrøders evne til at klare tørke, og symbioser med specifikke svampe har spillet en vigtig rolle i evolutionen af forskellige plantegrupper. Botaniker og adjunkt Ida Hartvig skal berette om revolutionen inden for dette forskningsfelt, og hvordan det kan være afgørende for udvikling af fremtidens bæredygtige landbrug og genopretning af sunde økosystemer.  

I mange år blev bakterier primært studeret i laboratoriet. Men professor og forskningsleder Mads Albertsen har udviklet nye, banebrydende metoder til at analysere bakteriers DNA, som gør det muligt i stor stil at undersøge bakterier i naturen. Med de redskaber har han kastet sig over at kortlægge samtlige mikrober, der findes naturligt i Danmark med projektet Microflora Danica. Ambitionen er, at resultaterne af projektet skal kunne bruges til at udvikle nye bæredygtige bio-baserede løsninger for landbruget og klimaet.