Pragtbiller fra magasinerne på Statens Naturhistoriske Museum

Blog: Konservatorernes værksted

Velkommen til Konserveringsenhedens blog, hvor du kan følge arbejdet med at klargøre udstillinger til Statens Naturhistoriske Museums nye bygning. Her vil du få et indblik i konservatorernes arbejde med præparation og konservering af tusindevis af vidt forskellige genstande, fra et gigantisk hvalhjerte til en meteorit og et enkelt blad. Konserveringsenheden vil udvikle nye konserveringsteknikker, ud fra allerede eksisterende metoder, ligesom alternative udstillingsmuligheder undersøges.