Efterårsferie for hele familien
I efterårsferien sætter vi tænderne i naturen og inviterer store og små til at udforske kranier og tænder i det naturhistoriske værksted, hvor du også kan deltage i en quiz og vinde præmier.
Du kan også komme på guidede ture i udstillingen 'Vilde vidunderlige verden' for både voksne og familier, hvor museets rundvisere fortæller gode historier og viser spændende genstande frem.
Udenfor i Botanisk Have kan du nyde løvets smukke røde og gule nuancer, mens du luner dig på en kop varm kakao fra kaffevognen. Du kan også tage et smut til troperne i Palmehuset eller opleve de levende sommerfugles forunderlige forvandling i Sommerfuglehuset.
Efterårsferien er samtidig ved at være sidste chance for at opleve Marie Lunds kunstsinstallation 'bldngs', der hænger i Palmehuset frem til 3. november 2024.
Planlæg dit besøg
Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5–7
1350 København K
Tlf. 22 82 76 79
Botanisk Have
Gothersgade 128
1123 København K
Tlf. 35 32 22 22
Efterårsferie med bid i
Vi sætter tænderne i naturen og inviterer store og små til at udforske dyrerigets flotteste smil, skarpeste tænder og stærkeste bid.
Hver dag i efterårsferien kan du se kæmpetænder fra forhistoriske hajer, T-rex, sabelkat og flodhest eller få kranier i hænderne og tælle tænder på dyr. Du kan også gå på tand-skattejagt eller vinde præmier i tand-quizzen.
Aktiviteterne foregår i 'Naturhistorisk værksted' i udstillingen 'Vilde vidunderlige verden' og er gratis, når der er indløst billet til museet.